Se mere her


  » Udstilling på Kilden
  » Vil du selv udstille
  »

Søg i kulturkalenderen

Vælg genre og søg derefter ved at klikke på en dato eller et ugenummer
Musik Børn
Teater Film
Udstilling  Sport
Andet Seniorer

 Søg på arrangement/arrang?r

Kunst i kommunen


Keld Moseholm:

Udsmykninger:

Posthuset i Ringe, Lego, Billund, Nr. Broby Rådhus, Fyns Stifttidende, Ålborg Universitetscenter, Fyns Telefon, Brandts Klædefabrik, Odense.

Mange husker stadig Keld Moseholms udsmykning af TV2 Tour de France studie i 1996.

 

Repræsenteret på:

Museet for Humor og Satire, Gabravo i Bulgarien; Ostholstein-Museum, Eutin i Tyskland; Han har desuden solgt værker til en lang række kulturfonde

 

Desuden kan man besøge kunstnerens hjemmeside på www.moseholm.dk.

 

"Porten mellem kultur og natur"

Skulpturen “Porten mellem kultur og natur" står foran Kulturhuset Kilden i Brøndbyøster. Den er udført af den fynske billedhugger Keld Moseholm Jørgensen (1936-) og blev opstillet i 2000.

 

Øverst på to store sokler af bornholmsk granit balancerer tre små tykke mænd udført i bronze. Dette motiv er karakteristisk for en del af Keld Moseholm Jørgensens arbejder.

Rundt omkring i landet står adskillige eksempler på disse tykke mænd.

 

Skulpturen foran Kilden viser en balanceakt. Beskueren spørger sig selv, om de tre mænd mon vil nå hinanden, eller vil de alle tre falde ned fra granitsoklerne? Figurerne sætter mange følelser i sving.

 

Man kan blive lidt vemodig over det tilsyneladende urealistiske projekt, eller man kan blive glad for, at nogle tør give sig i kast med umiddelbart uløselige opgaver. Keld Moseholm Jørgensens underfundige figurer stiller mange spørgsmål.

 

Skulpturen lægger desuden op til en række symbolske fortolkninger. Symboliserer mændene naturen og kulturen, som rækker ud mod hinanden? Eller er det Kilden, der søger kontakt med omverdenen?

 

Navnet “Porten mellem kultur og natur" skal tages meget bogstaveligt. Med sin placering foran det kulturelle samlingssted Kilden umiddelbart mellem bygningen og resten af Nygårds Plads med pladsens beplantning af træer kan man opleve skulpturen som porten.

Stående på det grønne område kan man gennem skulpturen se kulturen i form af det nye kulturhus, og stående foran Kilden kan man se naturen. De to dele af skulpturen når ikke hinanden, og det kan ses som et udtryk for den spændvidde, der er mellem de to begreber.

 

Læg turen forbi Kilden og nyd den flotte skulptur og oplev hvordan farverne og skyggerne ændrer sig med dagslysets forskellige belysninger, og derved bliver skulpturen i høj grad levende.

 

 
 
 
 
 
Gå til brøndby kommunes hjemmeside

Det sker i Brøndby redigeres af Kultur- og Idrætsforvaltningen.

Redaktør: Jeanni Scalamonti, jss@brondby.dk

Brøndbyøster Boulevard 22, tlf. 43 28 20 03